Effektiv behandling af en forstuvet ankel - bliv klogere her
I det følgende får du en introduktion til lidelsen, og hvordan man kan lindre den.
Hvad er en forstuvet ankel?
En forstuvet ankel opstår, når ledbåndene rundt om ankelleddet strækkes eller revner som følge af vrid eller overbelastning. Det er en af de hyppigste sportsskader og kan variere fra milde overstrækninger til fuldstændige ledbåndsbristninger.
En ankelforstuvning (distortion) klassificeres i tre grader:
- Grad 1: Mindre overstrækning af ledbånd uden fibersprængninger.
- Grad 2: Delvise fibersprængninger i ledbåndet, moderat hævelse og smerte.
- Grad 3: Fuldstændig overrivning af ledbånd, kraftig hævelse, smerte og instabilitet.
Ledbåndets funktion er at stabilisere ankelleddet ved bevægelse. Når de udsættes for et kraftigt vrid, kan ledbåndet give efter og skabe smerter, hævelse og nedsat funktion.
De mest almindelige symptomer på en forstuvet ankel
- Smerte og ømhed umiddelbart efter skaden, ofte på ydersiden af anklen
- Hævelse og eventuelt blå mærker efter 24-48 timer
- Vanskelighed ved at belaste eller gå på benet
- Følelse af ustabilitet i ankelledet
- Nedsat bevægelighed og stivhed
Symptomerne kan variere med skadens omfang, men alle grader af forstuvning kræver opmærksomhed for at forebygge kroniske gener.
Hvad kan du selv gøre?
⚠️ OBS. Er du plaget af en forstuvet ankel i et omfang, hvor det hæmmer dig i hverdagens gøremål, anbefaler vi, at du får et behandlingsforløb hos en sportsfysioterapeut.
Der er flere ting, du kan gøre for at lindre og forebygge en forstuvet ankel. Med målrettet pleje og gradvis genoptræning kan du fremme heling og undgå stivhed.
Start med RICE-princippet i de første 48 timer:
- Rest: Aflast anklen og undgå unødig belastning
- Ice: Anbring ispakninger på anklen for at reducere hævelse og smerte
- Compression: Brug elastisk bind eller ankelstøtte for at mindske hævelse
- Elevation: Løft benet over hoftehøjde, når du sidder eller ligger
Når smerten aftager, genoptag blide bevægelser for at forhindre stivhed, bær stabilt fodtøj, og øg belastningen langsomt. Du kan med fordel også gøre brug af et vippebræt når smerterne er aftaget, for at styrke muskulaturen omkring anklen.
Øvelser til en forstuvet ankel
Stå på ét ben
- Stå oprejst med støtte ved eksempelvis en stol, hvis det er nødvendigt.
- Løft det ene ben let fra underlaget, så du står på ét ben.
- Hold balancen i 10–20 sekunder og sænk benet igen.
🔄 5–10 gange på hvert ben, 2 gange dagligt
Stående hæl-til-tå
- Stil dig oprejst på ét ben, brug eventuelt støtte.
- Løft hælen, så du står på tæer, og sænk den derefter under gulvniveau.
🔄 10–15 gentagelser, 1–2 gange dagligt
Eversion med elastik
- Sid på gulvet eller på en stol med strakte ben, hvor du har en træningselastik omkring begge fødder.
- Bevæg den skadede fod langsomt ud til siden, mens den anden fod holder elastikken stabil.
- Vend tilbage til startpositionen kontrolleret.
🔄 10–15 gange, 2–3 gange dagligt
Behandling af en forstuvet ankel
Er du plaget af en forstuvet ankel i et omfang, hvor det hæmmer dig i hverdagens gøremål, anbefaler vi, at du får et behandlingsforløb hos en af vores sportsfysioterapeut, der er specialist i netop denne problematik.
Er du i tvivl om, din problematik kræver behandling, kan du få en gratis screening først. Til screeningen får du en faglig vurdering af din problematik samt anbefalinger til, hvad du bør gøre herfra.
Behandlingsforløb
Alle forløb er tilpasses den enkelte, og planen herunder vil altid variere herefter.
Diagnosticering af din problematik, fastsættelse af målsætning og plan.
Vi arbejder i faser og kriteriebaseret. Undervejs justerer vi efter din situation. Dine behandlinger indeholder typisk både manuel behandling af din problematik samt øvelser og træning.
Du vil typisk få øvelser, du skal lave mellem behandlinger. Hertil justeringer i din hverdag der tager hensyn til din problematik.
Ultralydsscanning, akupunktur, elektrisk stimulering, okklusionstræning, laserbehandling er blandt ekstra tiltag, der kan være relevant for dig udover din "almindelige" behandling.
Når vi har nået den fastsatte målsætning, afsluttes forløbet. Du får anbefalinger med til videre håndtering af din problematik.