Endometriose
Tilbage til forsiden

Endometriose

I det følgende får du en introduktion til lidelsen, og hvordan man kan lindre den.

Hvad er endometriose?

Endometriose er en kronisk sygdom, hvor væv, der ligner livmoderslimhinden (endometriet), vokser uden for livmoderen, typisk på æggestokke, æggeledere, blæren, tarmen eller i bækkenhulen.

Dette væv reagerer på hormonelle ændringer i menstruationscyklussen på samme måde som livmoderslimhinden: det vokser og bløder. Men i modsætning til slimhinden i livmoderen kan blod og vævsrester ikke udskilles naturligt, hvilket kan føre til betændelse, arvæv og sammenvoksninger.

Årsagen til endometriose er ikke fuldt forstået, men faktorer som arvelighed, hormonelle påvirkninger og immunsystemets reaktion spiller en rolle. Symptomerne kan også varierer meget fra kvinde til kvinde, nogle oplever voldsomme smerter, mens andre næsten ingen gener har.

De mest almindelige symptomer på endometriose

  • Kraftige menstruationssmerter, ofte værre end almindelige menstruationskramper
  • Kroniske smerter i underlivet eller bækkenet
  • Smerter under eller efter samleje
  • Uregelmæssige eller kraftige menstruationer
  • Fertilitetsproblemer (nedsat evne til at blive gravid)
  • Træthed, oppustethed eller mave-tarm-gener

Hvad kan du selv gøre?

Der er flere ting, du kan gøre for at lindre symptomerne.

Brug varmepude eller varme bade for at reducere muskelspændinger og smerte. Blid motion som yoga, pilates eller gåture kan mindske spændinger i bækkenet. Dyb vejrtrækning og mindfulness kan også hjælpe med at dæmpe smerteoplevelsen. Nogle oplever lindring ved at reducere sukker, koffein og forarbejdet mad og spise mere anti-inflammatorisk kost, og sørg for regelmæssige pauser og nok søvn, da træthed kan forværre smerteoplevelsen.

Øvelser til endometriose

Øvelserne kan hjælpe med at afspænde bækkenmusklerne, reducere smerter og skabe ro i kroppen.

Bækkenbundsafspænding

  • Lig på ryggen med bøjede knæ og fødder i gulvet.
  • Træk vejret dybt ned i maven og mærk, at bækkenbunden slipper spændingen.
  • Hold afspændingen i 5 sekunder og gentag 8–10 gange.

Barnets stilling (yoga)

  • Start på knæ med storetæerne samlet.
  • Sænk hofterne bagud mod hælene og stræk armene frem foran dig.
  • Bliv i stillingen i 1–2 minutter, mens du trækker vejret roligt.

Knæ-til-bryst-stræk

  • Lig på ryggen med bøjede knæ.
  • Træk begge knæ ind mod brystet og hold i 20–30 sekunder.
  • Gentag 3–5 gange.

Behandling af endometriose

Er du plaget af endometriose i et omfang, hvor det hæmmer dig i hverdagens gøremål, anbefaler vi, at du får et behandlingsforløb hos vores GynObs-fysioterapeut, der er specialist i netop denne problematik.

Er du i tvivl om, din problematik kræver behandling, kan du få en gratis screening først. Til screeningen får du en faglig vurdering af din problematik, samt anbefalinger til, hvad du bør gøre herfra.

Behandlingsforløb

Alle forløb er tilpasses den enkelte, og planen herunder vil altid variere herefter.

1.
Første konsultation: Udredning og plan

Diagnosticering af din problematik, fastsættelse af målsætning og plan.

2.
Behandlingssessioner

Vi arbejder i faser og kriteriebaseret. Undervejs justerer vi efter din situation. Dine behandlinger indeholder typisk både manuel behandling af din problematik samt øvelser og træning.

3.
Derhjemme mellem behandlinger

Du vil typisk få øvelser, du skal lave mellem behandlinger. Hertil justeringer i din hverdag der tager hensyn til din problematik.

4.
Eventuelle ekstra tiltag

Akupunktur, elektrisk stimulering og laserbehandling er blandt ekstra tiltag, der kan være relevant for dig udover din "almindelige" behandling.

5.
Afslutning

Når vi har nået den fastsatte målsætning, afsluttes forløbet. Du får anbefalinger med til videre håndtering af din problematik.

Vil du have hjælp?

Læs også

Henter relaterede artikler...