Svimmelhed

I det følgende får du en introduktion til lidelsen, og hvordan man kan lindre den.

Hvad er svimmelhed?

Svimmelhed er en følelse af at være ude af balance, ør eller at omgivelserne snurrer. Det er ikke en sygdom i sig selv, men et symptom, der kan skyldes mange forskellige årsager, som påvirker balanceorganet, hjernen eller blodtilførslen.

Svimmelhed kan variere fra kortvarige, lette fornemmelser til længerevarende, invaliderende episoder.

OBS. Ved pludselig, kraftig eller vedvarende svimmelhed, især med dobbeltsyn, tale- eller kraftnedsættelse, skal du søge akut lægehjælp.

Årsager til svimmelhed kan være:

  •  Indre øre-problemer, som eksempelvis øresten (BPPV), infektioner eller betændelse i balanceorganet.
  • Lavt blodtryk eller kredsløbsproblemer, hvor pludselig oprejst stilling kan give svimmelhed.
  • Nerve- eller hjernetilstande, såsom migræne, slagtilfælde eller andre neurologiske lidelser.
  • Medicinske årsager, hvor visse medicin, dehydrering eller blodmangel kan udløse svimmelhed.
  • Stress og angst kan forårsage svimmelhedsoplevelser, ofte kombineret med kvalme eller hjertebanken.

De mest almindelige symptomer på svimmelhed

  • Følelse af at rummet snurrer (vertigo)
  • Svaghed eller ørhed
  • Balanceproblemer eller usikker gang
  • Kvalme og i nogle tilfælde opkast
  • Hovedpine eller tryk for øjnene
  • Hjertebanken eller svedtendens ved stressrelateret svimmelhed

Nakkerelateret svimmelhed

Ikke al svimmelhed skyldes problemer i det indre øre eller i nervesystemet. Hos mange opstår svimmelheden som følge af spændinger, stivhed eller nedsat bevægelighed i nakken, en tilstand, der kaldes nakkerelateret svimmelhed (cervicogen svimmelhed).

Når muskler og led i nakken bliver spændte eller overbelastede, kan de påvirke de små sanseorganer, som registrerer hovedets position og bevægelser.

Det kan forstyrre samspillet mellem nakke, øjne og balanceorgan, hvilket skaber en følelse af ustabilitet, let svimmelhed eller “gyngende” fornemmelse.

Årsager til nakkerelateret svimmelhed

 Denne form for svimmelhed kan opstå af helt almindelige årsager, såsom:

  • Længere tid i samme stilling (fx foran computer eller mobil)
  • Spændinger i nakke- og skuldermuskulatur
  • Stress og anspændthed i hverdagen

Den kan også ses efter skader som piskesmæld eller hjernerystelse, hvor nakken har været udsat for et pludseligt vrid eller slag. I disse tilfælde kan vævet omkring nakkehvirvlerne blive irriteret, hvilket forstyrrer de signaler, der sendes til balancecenteret.

Nakkerelateret svimmelhed er oftest ufarlig, men kan være generende. Med målrettet træning og justering af vaner oplever de fleste bedring inden for få uger.

Hvad kan du selv gøre?

OBS. Er du plaget af svimmelhed i et omfang, hvor det hæmmer dig i hverdagens gøremål, anbefaler vi, at du får et behandlingsforløb hos en fysioterapeut.

Der er flere ting, du kan gøre for at reducere svimmelhed.

Sid eller lig ned, hvis du føler dig svimmel, for at forebygge fald. Bevæg dig langsomt, undgå hurtige hovedbevægelser eller pludselige ændringer i kropsposition. Sørg for at drikke nok vand og spis regelmæssigt, især hvis lavt blodtryk eller lavt blodsukker er en årsag. Dyb vejrtrækning og rolige øvelser kan reducere svimmelhed, især ved stressrelaterede symptomer. Specifikke øvelser kan træne balanceorganet og reducere symptomer over tid.

Øvelser til svimmelhed

Ved at styrke balanceorganet og hjernen, kan du reducere hyppigheden og intensiteten af svimmelhedsanfald.

Hovedrotation:

  • Sid eller stå med rank ryg.
  • Drej langsomt hovedet fra side til side.

Gentag 10 gange, 2–3 gange dagligt.

Fokus-øvelse:

  • Fokuser på et fast punkt foran dig.
  • Bevæg hovedet langsomt fra side til side, mens du holder øjnene på punktet.

Gentag 10 gange.

Balance på ét ben:

  • Stå med fødderne samlet, hold evt. fast i en stol for sikkerhed.
  • Løft et ben og hold balancen i 10–20 sekunder.

Skift ben, gentag 3 gange.

Behandling af svimmelhed

Er du plaget af svimmelhed i et omfang, hvor det hæmmer dig i hverdagens gøremål, anbefaler vi, at du får et behandlingsforløb hos en af vores fysioterapeuter.

Er du i tvivl om, din problematik kræver behandling, kan du få en gratis screening først. Til screeningen får du en faglig vurdering af din problematik samt anbefalinger til, hvad du bør gøre herfra.

Behandlingsforløb

Alle forløb er tilpasses den enkelte, og planen herunder vil altid variere herefter.

1. Første konsultation: Udredning og plan

Diagnosticering af din problematik, fastsættelse af målsætning og plan.

f

2. Behandlingssessioner

Vi arbejder i faser og kriteriebaseret. Undervejs justerer vi efter din situation. Dine behandlinger indeholder typisk både manuel behandling af din problematik samt øvelser og træning.

3. Derhjemme mellem behandlinger

Du vil typisk få øvelser, du skal lave mellem behandlinger. Hertil justeringer i din hverdag der tager hensyn til din problematik.

4. Eventuelle ekstra tiltag

Ultralydsscanning, akupunktur, elektrisk stimulering, okklusionstræning, laserbehandling er blandt ekstra tiltag, der kan være relevant for dig udover din "almindelige" behandling.

5. Afslutning

Når vi har nået den fastsatte målsætning, afsluttes forløbet. Du får anbefalinger med til videre håndtering af din problematik

Læs også

Henter relaterede artikler...