GLA:D hos Aarhus Fysioterapi
Hold din krop stærk og funktionsdygtig. GLA:D er et forløb med træning og undervisning for dig med artrose, slidgigt eller smerter i hofte, knæ eller ryg.
Vi har to GLA:D-hold
Træningen har vist sig at være meget effektiv til at øge funktionsevnen og livskvaliteten hos mennesker med smerter og artrose, og flere oplever, at de med GLA:D kan undgå en operation.
Knæ og hofte
For dig, der har artrose eller slidgigt i knæ og/eller hofte, eller som har en genoptræningsplan efter ny hofte eller nyt knæ.
Ryg
For dig, der har langvarige eller tilbagevendende rygsmerter og gerne vil have bugt med dem.
GLA:D knæ og hofte
Brabrand og LystrupGLA:D står for "Godt liv med artrose". Det er et uddannelses- og træningsforløb, der fokuserer på at optimere belastningsforholdene i de ramte led og mindske smerterne i kroppen.
- 2 timers patientuddannelse
- 12 træningspas over ca. 8 uger
- Et personligt mål, der giver mening for dig og din hverdag
- Også for dig med genoptræningsplan efter ny hofte eller nyt knæ
- Med eller uden henvisning
Holdtider
Vi har flere hold om ugen. Ring, skriv eller mød op på klinikken, så fortæller vi dig om de aktuelle holdtider og hjælper dig med at finde en tid, der passer ind i din hverdag.
GLA:D ryg
Kun i BrabrandGLA:D Ryg er et behandlingsforløb, der følger de nationale kliniske retningslinjer. Forløbet er udviklet af forskere og behandlere på Syddansk Universitet og bygger på de principper, vi ved har størst effekt på rygsmerter.
- En forundersøgelse
- Patientuddannelse om smertehåndtering og ryggen
- 8 ugers træningsforløb, 2 gange om ugen
- Vejledning i at håndtere dine rygsmerter i hverdagen
- Opfølgning
Du sætter et personligt mål sammen med din GLA:D-instruktør, og I laver en plan, så du holder fast i træningen og de gode vaner bagefter. Du kan deltage med og uden henvisning.
Holdtider
Ring, skriv eller mød op på klinikken i Brabrand, så fortæller vi dig om de aktuelle holdtider og hvornår næste forløb starter.
Tilmelding og spørgsmål
Du tilmelder dig og hører om holdtiderne ved at ringe, skrive eller møde op på klinikken. Vi hjælper dig også gerne, hvis du er i tvivl om, hvilket hold der passer til dig.
Priser
Prisen afhænger af, om du har en henvisning fra lægen. Pris pr. person pr. træningsgang.
Er du medlem af Sygeforsikring "danmark", får du tilskud til holdtræning. Se alle vores priser og vilkår på prissiden.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg have en henvisning fra lægen?
Nej, du kan deltage både med og uden henvisning. Med en henvisning fra lægen får du tilskud fra den offentlige sygesikring, og prisen bliver lavere. Har du en vederlagsfri henvisning eller en genoptræningsplan, er forløbet gratis.
Hvornår er holdene?
Holdtiderne kan ændre sig, så ring, skriv eller mød op på klinikken for at høre de aktuelle tider. På GLA:D knæ og hofte er der flere hold om ugen, og du skal ikke deltage på dem alle. Vi hjælper dig med at finde de tider, der passer dig.
Kan jeg gå på holdet efter en ny hofte eller et nyt knæ?
Ja. Har du en genoptræningsplan efter en ny hofte eller et nyt knæ, kan du gå på GLA:D knæ og hofte, og det er gratis for dig.
Hvor kan jeg læse mere om GLA:D?
Du kan læse mere om GLA:D og forskningen bag på glaid.dk.


